På toppen af kroppen sidder hjernen. En gigantisk maskine med uanede kræfter, som kan bringe dig langt foran, hvis du altså bruger den rigtigt. Måske oplever du at blafre en del rundt i hverdagen? Håber på at opnå en god karakter. Et godt fritidsjob. Flere venner. En fritidsinteresse. Få ryddet op. Men du rykker alligevel ikke rigtigt. Måske kender du også til de mange ligegyldige og forstyrrende negative tanker, der ofte dukker op på de helt forkerte tidspunkter og afholder dig fra at sige og gøre, hvad du egentlig gerne vil?
På dette valgfag får du en effektiv mental nøgle til bevidst at flytte dig i den rigtige retning. Blive mere effektiv, få bedre karakterer, blive gladere, få et bedre forhold til dine omgivelser, blive mere selvsikker - og mange andre ting. Vi ser nærmere på, hvorfor vi nogle gange opgiver, siger nej, springer over eller gør tingene i allersidste øjeblik. Vi undersøger, hvad det egentlig er, der holder os tilbage. Men mest af alt sætter vi fokus på, hvordan du kan programmere din hjerne til at arbejde med dig i stedet for imod dig.
Vi skal bl.a. arbejde med målsætning, kommunikation, intelligenser, motivation, personlige styrker, coaching, positiv psykologi, relationer og en masse andet.
Velkommen på et anderledes, men super lærerigt og sjovt valgfag, hvis du:
Tidligere elever siger om holdet:
"Jeg synes det har været godt hold og folk har været søde og åbne over for hinanden". " Jeg synes det har været rigtig godt, vi har snakket med alle når vi har skulle lave øvelser". "Synes det var har været godt hold og god undervisning hvor vi som elever har haft meget indflydelse og man har kunne sige hvad man vil uden at blive dømt". "Det har været mega hyggeligt. Jeg har lært rigtige mange gode nyttige ting som jeg kan tage videre med i livet.".